Lions til tops efter drømme resultat

19. juni 2010

Randers Lions er tilbage på førstepladsen i 2. division sejr i Outrup over hjemmeholdet og det tidligere tophold fra Holstebro.

Randers-holdet scorede 45 point, Holstebro 37, Outrup 25 og Esbjergs pigehold 12 point.

- Det var et fantastisk resultat for os. Vi havde forventet, at især Holstebro ville blive svære at slå i dag, men de havde ikke samme bredte som os og da vores værste konkurrenter fra Outrup samtidig dumper helt ned på tredjepladsen, så kan det ikke være bedre, siger holdleder Janus Millard.

For løverne var Claus Lauridsen igen banens bedste og blev noteret for sæsonens andet maksimum med 12 point fra fire heat. Kalle Greve blev dog topscorer for Løverne med 13 point på seks heat. Danny Maassen scorede ni point på fire heat, Robert Løgstrup seks point på tre heat og Simon Werner fem på tre heat.

Randers Lions Talent blev nummer fire med ni point i rundens anden match der blev kørt i Brovst.

Topscorer for talenterne blev Mathias Yder med fire point på fem heat, Karsten Pagh og Lars Johansen lavede begge to point på fire heat, mens Richard Løgstrup scorede et point på fire heat og Peer Jørgensen ikke lavede point i sine tre heat.

Matchen blev vundet suverænt af Fjelsted med 55 point, Brovst lavede 31 og Esbjerg 23.

Læs også
Randers Amtsavis: Ingen kan slå Randers Lions