Turneringsadministrationen ændre resultatet af to Lions-matcher

2. juni 2010

Turneringsadministrationen har ændret resultatet af matchen den 22. maj i Outrup og den 29. maj i Holstebro, da flere af de øvrige hold har benyttet ulovlige kørere.

Den 22. maj i Outrup brugte Fjelsted Andy Pedersen som reserve med en holdsætningsværdi på 4,50, men da Niclas B. Nielsen havde et lavere snit, skulle han have været anvendt som reserve.

Fjelsted får derfor fratrukket de 11 point, som deres topscorer Jacob Bukhave scorede og samtidig for Outrup og Randers Lions tildelt hver to ekstra heatpoint, mens Esbjerg får fem ekstra heatpoint.

Det nye resultat af matchen:
Randers Lions 41 (3 matchpoint)
Outrup 38 (2 matchpoint)
Fjelsted 22 (1 matchpoint)
Esbjerg 17 (0 matchpoint)

Den 29. maj i Holstebro anvendte Brovst også en forkert kører som reserve, da deres nummer tre Christian Seliger havde et lavere snit end Tobias V. Thomsen. Brovst får derfor fratrukket de otte point, som Tobias V. Thomsen scorede og holdet mister det ene matchpoint, de fik for deres oprindelige tredjeplads.

Samtidig brugte Esbjerg en ulovlig gæstekører som reserve og holdet får derfor fratrukket det ene heatpoint han scorede.

Det nye resultat af matchen:
Holstebro 37 (3 matchpoint)
Randers Lions Talent 32 (2 matchpoint)
Esbjerg 24 (0 matchpoint)
Brovst 20 (0 matchpoint)

- Hverken episoden i Outrup eller i Holstebro kommer bag på os. Vi var fuldt ud klar over, at Fjelsted og Brovst ikke kørte med de rigtige reserver, så det er helt ventet, at Turneringsadministrationen ville ændre resultatet af matcherne, siger holdleder Janus Millard.

Den opdaterede stilling kan ses her.