Danny Maassen imponerede i 1. divisions-debut

27. maj 2010

Løvernes tysker Danny Maassen fik torsdag aften en drømmedebut i den danske 1. division, da han gæsteoptrådte for Holsted Speedway Klub.

Danny vandt sit allerførste 1. divisionsheat nogen sinde, sluttede sidste i sit andet heat, men kom godt igen med en andenplads i sit sidste heat og kunne notere sig for i alt fem point i tre heat.

Også Brian Andersen, der har kørt en enkelt match for Randers Lions Speedway i år, kørte for Holsted og scorede ni point på fire heat.

Holsted vandt matchen foran Esbjerg, Vojens og Holstebro.