Storsejr, scoringsrekord og første maksimum

24. april 2010

Alt lykkedes for Randers Lions Speedway i topopgøret mod Outrup Speedway Club, der blev sat grundigt til vægs med en Lions-sejr på hele 47-24 og for at gøre Løvernes triumf total, så lykkedes det for hjemmeholdet fra Esbjerg at presse sig ind foran oprykningsfavoritterne fra Outrup, der måtte nøjes med tredjepladsen og et enkelt matchpoint.

- Det var et regulært drømmeresultat for os, som vi næsten ikke havde, turde håbe på. Vi vinder stort og alt fungere perfekt, men vigtigst af alt, så har vi lagt afstand til Outrup i kampen om oprykningen til 1. division, siger holdleder Janus Millard.

For løverne blev Claus Lauridsen topscorer med 14 point på fem heat, Mads Skov og Simon Anders Werner scorede hver 10 point på fire heat, mens Lars Johansen scorede fire point på fire heat.

De sidste ni point blev scoret af Eskild Kruse på tre heat. Dermed noterede han sig for det første maksimum nogen sinde i Randers Lions' historie.

- Alle kørere leverede de point de skulle og specielt er det dejligt, at Simon Anders Werner virkelig fik gang i pointhøsten. Nu er han for alvor der, hvor vi alle gerne vil have ham, nemlig som en topkører på et tophold, siger Millard.

De 47 point er det hidtil højeste antal point, som Randers-holdet har scoret i en enkelt match.

Randers Lions Talent leverede også sæsonens bedste resultat med 17 heatpoint og en overgang truede Talentkørerne faktisk Outrup i kampen om tredjepladsen.

- Det var en helt uvirkelig situation, men efter 11 heat var vores Talenthold faktisk kun et enkelt point efter Outrup. Hvem skulle have troet, at vores næstbedste hold kunne true oprykningsfavoritterne fra Outrup, men det kunne de altså, siger Millard.

Se resultatet af matchen her.