To gange Bo forstærker truppen

22. april 2009

Randers Lions Speedway har i dag forstærket truppen med yderligere to kørere. Dermed råder løverne over en trup på i alt 11 kørere - otte danske og tre udlændinge - hvilket øger chancerne for at opfylde målsætningen for 2009.

De to nye kørere er Bo Chr. Nielsen (billedet) og Bo Kristensen, der begge tidligere har kørt på højeste plan i Danmark, men har holdt pause et par år. Nu er de dog klar til at genoptage karrieren.

- Vi byder de to nye kørere velkommen indenfor i løveparken og jeg er sikker på, at de vil blive en stor gevinst for vores hold. Efter det stod klart, at vi ikke kan bruge vores tre udenlandske stjerne så meget som vi gerne ville, har vi været på udkig efter to stabile kørere, for at forstærke vores trup. Det er lykkes med Bo Chr. Nielsen og Bo Kristensen, siger holdleder Janus Millard.