Endnu en hollænder til Randers

24. november 2009

Lars Zandvliet, 18, bliver den anden hollænder, der skifter til Randers Lions Speedway, efter løverne allerede har sikret sig Pascal Swart.

Zandvliet blev hollandsk junior mester i 2008, men en alvorlig skade satte ham udenfor i næsten hele 2009, hvor han kun nåede at køre tre speedwayløb.

- Vi er utrolig glade for at kunne præsentere endnu en hollænder på holdet og vi er sikre på, at de begge to vil blive meget værdifulde for os i den kommende sæson, siger holdleder Janus Millard.

Udover speedway er Lars Zandvliet også en habil langbanekører, med gode resultater fra det meste af Europa.