Randers Lions frakendt matchpoint

31. august 2009

Turneringsadministrationen under Danmarks Motor Union har frakendt Randers Lions Speedway ?t matchpoint for ulovligt at have brugt Jimmy Råbjerg den 22. august i Esbjerg.

- Vi har på intet tidspunkt haft nogen som helst intentioner om at bryde reglementet eller været klar over, at det vi gjorde ikke var lovligt. Vi var i en utrolig presset situation, da Morten Dyrehauge forulykkede i bil kun få timer inden starten på matchen i Esbjerg og vi var derfor tvunget til at handle hurtigt, for at finde en kører, der kunne træde til med så kort varsel. Det kunne Jimmy og derfor brugte vi ham. Desværre fik vi ikke alle formaliteter på plads omkring en lånetilladelse fra Grindsted Speedway Klub, der har Råbjerg i deres bruttotrup, og det bliver vi straffet for nu, siger holdleder Janus Millard.

Også Grindsted er blevet straffet for ulovligt at have brugt Steen Jensen i samme match og Grindsted er derfor blevet fratrukket de 11 point Jensen scorede, hvilket kostede sejren i Esbjerg.

Resultatet er derfor blevet ændret til:
1. Midtsjælland Sports Motorklub 43
2. Grindsted Speedway Klub 31
3. Esbjerg Motor Sport 28
4. Randers Lions Speedway 15