Christine Yder: Holdånden overskyggede nederlag

26. august 2009

Assisterende holdleder Christine Yder, der stod i spidsen for Randers Lions Speedway i lørdagens ligamatch i Esbjerg, havde ikke svært ved at se de positive aspekter, trods løvernes nederlag til Grindsted, Midtsjælland og hjemmeholdet.

- Vi vidste på forhånd, at denne match ville blive meget svær match at få matchpoint i, men samtidig var den også rigtig vigtig for os, fordi vi fik en masse god træning, der er med til at udvikle vores kører, siger Yder, der også roser løvernes holdånd.

- Alle kørerne gjorde det super godt, og de kæmpede hele vejen igennem for holdet. I ryttergården var alle rigtig gode til at hjælpe hinanden og alle var med til at skabe en rigtig god holdånd.

Jesper Andersen debuterede for løverne uden at score point, men får alligevel rosende ord med på vejen fra Christine Yder.

- I tre af Jespers fire heat lå han til point, men manglede desværre lige lidt rutine, men han kæmpede forbilledligt og var også en rigtig god holdkammerat uden for banen, slutter Christine Yder.