Løverne tilbage efter sommerferien

21. august 2009

Lørdag kører Randers Lions Speedway deres første match efter sommerpausen, når holdet møder hjemmeholdet Esbjerg Motor Sport, Grindsted Speedway Klub og Midtsjællands Sports Motorklub på Korskro Motorcentrum.

- Vi møder tre meget stærke modstandere, men vores primære fokus ligger dog stadig på os selv. Vi skal bruge sæsonens sidste fire match til at udvikle os, så vi står så stærkt som overhovedet muligt i 2010, siger assisterende holdleder Christine Yder.

Løverne stiller med følgende hold:
1. Danny Maassen
2. Jesper Andersen
3. Richard Løgstrup (K)
4. Morten Dyrehauge
5. Mathias Yder

Randers Lions giver debut til nytilkomne Jesper Andersen og Morten Dyrehauge(billedet) gør comeback efter sin håndskade.

Matchen starter kl. 13:00.