Topbrag i Brovst

25. juni 2009

Lørdag er der topopgør i 2. Division, når Brovst Speedway Club, Esbjerg Motor Sport, Fjelsted Speedway Klub og Randers Lions Speedway tørner sammen på Brovst Speedway Center.

De fire klubber ligger henholdsvis nummer et, tre, fire og fem i 2. Division.

Randers Lions Speedway stiller med følgende hold:
1. Bo Chr. Nielsen
2. Robert Løgstrup (K)
3. Danny Maassen
4. Richard Løgstrup
5. Kasper Rønnow Back

- Det er fantastisk for os, at vi skal være med i et rigtigt topopgør i vores første sæson og vi glæder os meget til matchen, selv om det bliver en vanskelig opgave for os, siger holdleder Janus Millard.

Løverne har igen kaptajen Robert Løgstrup (billedet) og Bo Chr. Nielsen med på holdet og den tyske komet Danny Maassen er også tilbage på holdet.

- Vi stiller med en meget stærk top-tre i Robert, Bo og Danny, og de skal alle tre levere de nødvendige point, hvis vi skal have en chance for at få point med hjem fra Brovst, siger Millard.

Richard Løgstrup er for tredje match i træk med for løverne, der igen har været nød til at låne en kører udefra i Kasper Rønnow Back fra Vojens Speedway Klub.

- Richard har virkelig udviklet sig meget de sidste uger, så det er helt fortjent, at han er med igen og Kasper Rønnow Back er også en stabil kørere, der måske kan score de afgørende point vi tidligere har manglet, siger Millard.

Matchen starter klokken 13:00.