Løverne er stadig med medaljekampen

12. august 2012

På trods af et nederlag på hjemmebane, bevarede Randers Lions muligheden for at komme med i medaljeslutspillet. Munkebo vandt matchen med 46 point, Løverne lavede 38 og Midtsjælland sluttede sidst med 24 point.

- Vi satsede alt på et godt resultat på hjemmebane og selv om vi selvfølgelig gerne ville have vundet, så betyder andenpladsen, at vi stadig har muligheden få medalje i år, som er sæsonens målsætning, så det trods nederlaget positivt, fortæller holdleder Janus Millard.

Randers Lions ligger nu nummer fire kun et point efter Munkebo på tredjepladsen.

For Løverne blev Eric Andersson topscorer med 13 point, Nikolaj Busk Jakobsen scorede 11, Claus Vissing 8+1, Jesper Kristiansen og Uffe Kidmose Hansen hver 3+1.

Løvernes næste opgave bliver på lørdag i Fjelsted, hvor også Esbjerg kommer på besøg.