Randers Lions sluttede med fjerdeplads i Outrup

25. september 2011

Lions-kørerne kæmpede bravt, men fik desværre ikke point i sæsonens sidste match, der blev kørt lørdag i Outrup. Matchen blev vundet af Vojens med 43 point foran Outrup med 37, Holsted scorede 21 og Løverne 19 point.

For Randers Lions blev Kenneth Hansen, der ellers stillede op med en flækket knæskal, topscorer 13 point på 6 heat, Mads Skov scorede 4 på 4 heat, Simon Werner 1 på 4, Bo Chr. Nielsen 1 på 3 og Uffe Kidmose Hansen 0 på 3 heat.

Resultatet i Outrup betyder at Randers Lions sluttede på femtepladsen, et matchpoint efter Esbjerg der i sidste runde gik forbi Løverne.

Randers Lions Talent blev også nummer fire, da de på hjemmebane scorede 12 point. Matchen blev vundet af Fjelsted med 44 point foran Esbjerg med 35. Munkebo blev nummer tre med 28 point.

For talentholdet blev Kevin Pedersen (billedet) topscorer med 5 point på 5 heat, Kurt Handberg scorede 4 på 4, Phillip Bredal Jespersen 2 på fire, Peer Jørgensen 1 på 4 og Sam Woods 0 på 3.