Kenneth Hansen fortsætter i Lions-vesten i 2012

21. september 2011

Randers Lions og Kenneth Hansen er blevet enige om en kontrakt- forlængelse, for yderligere et år. Dermed er Kenneth Hansen også at finde i Løve-vesten i 2012.

- Vi er naturligvis meget glade for, at Kenneth har valgt at fortsætte hos os og jeg er sikker på, at han kan løfte holdet yderligere til næste år, siger holdleder Janus Millard.

Kenneth Hansen er foreløbig den eneste Lions-kører, der er noteret for et maksimum i 1. division.

Randers Lions råder foreløbig over følgende kørere i 2012:
Kenneth Hansen
Claus Vissing
Mads Skov
Simon Werner
Danny Maassen
Uffe Kidmose Hansen
Bo Chr. Nielsen
Jesper Andersen
Kevin Pedersen
Mathias Yder
Peer Jørgensen