DM-SEMIFINALE I RANDERS PÅ LØRDAG

2. maj 2011

Lørdag den 7. maj kl. 13.00 bliver gashåndtaget drejet helt i bund, Kronjyllands Speedway Club, lægger bane til årets DM-semifinale. Der er garanti for fart, spænding og dramatik, når stortalenterne tager kampen op med de fuldprofessionelle kørere om pladserne i DM-finalerne.

Kronjyllands Speedway Club er igen vært for DM-semifinale. Sidste gang var i 2009, hvor klubben høstede stor anerkendelse både lokalt og blandt motorsportsfolket.

Danmark har se seneste mange årtier været blandt verdens bedste speedwaynationer og løbet i Randers kan være med til at give et fingerpeg om, hvem der skal være med til at løfte arven fra dagens stjerne som Nicki Pedersen og Kenneth Bjerre.

Randers Lions kørere blandt finalisterne
Kronjyllands Speedway Clubs førstehold Randers Lions har ikke mindre end tre kørere med i feltet. Det er den tidligere ungdomsverdensmester og Grand Prix reserve Kenneth Kruse Hansen, den tidligere englandsprofessionelle Ulrich Østergaard og Krister Jacobsen, der dog kun er reserve.

Flere verdensmestre blandt deltagerne
At der bliver kamp til stregen vidner et meget stærkt felt om, der blandt andet rummer flere verdensmestre: Patrick Hougaard (U21 Holdverdensmester 2010), Jesper B. Monberg (U21 Verdensmester 1997), Charlie Gjedde (Holdverdensmester 2006), Niels-Kristian Iversen (Holdverdensmester 2006, 2008) og Nicolai Klindt (Ungdomsverdensmester 2002), Michael Palm Toft (Ungdomsverdensmester 2006) Kenneth Kruse Hansen (Ungdomsverdensmester 2003) og Mikkel Michelsen (Ungdomsverdensmester 2008, 2009).

Gratis busser til banen
Kronjyllands Speedway Club forventer meget stor interesse og publikumstilstrømning til løbet. Dørene åbnes for publikum kl. 11.00 og fra kl. 11.30 kører der gratis busser hvert 10. minut fra parkeringsarealet nord for banen.

Kørerne i DM semifinalen 2011:
1. Nicki Barrett
2. Morten Risager
3. Jonas B. Andersen
4. Nikolai Klindt
5. Niels-Kristian Iversen
6. Lasse Bjerre
7. Patrick Nørgaard
8. Michael Palm Toft
9. Charlie Gjedde
10. Mikkel B. Jensen
11. Jesper B. Monberg
12. Michael Jepsen Jensen
13. Kenneth Kruse Hansen
14. Ulrich Østergaard
15. Peter Kildemand
16. Patrick Hougaard
Reserver:
17. Krister Jacobsen
18. Mikkel Michelsen

Download indformationskort vedrørende parkering og gratis busser