Ulrich Østergaard erstatter Casper Wortmann

3. april 2011

Casper Wortmann har valgt at sætte sin speedwaykarriere på standby i et år og udgår derfor af Randers Lions-truppen.

Han erstattes af Ulrich Østergaard, der blandt andet har kørt de seneste otte år som professionel i England.

Østergaard brækkede benet i en engelsk ligamatch i august sidste år og har siden kæmpet for at komme tilbage på cyklen.

- Det har været en lang og sej kamp for at komme tilbage, men jeg er stort set kommet mig over skaden. Jeg glæder mig meget til at køre for Randers Lions, for holdet virker meget professionelt styret og ambitiøst, hvilket passer mig godt, fortæller Ulrich Østergaard.

En anden ændring hos Løverne er, at Mike Thomsen glider ud af den officielle 2. divisionstrup og erstattes af Mathias Yder. Thomsen er dog der stadig en del af Randers Lions.

Derimod har Randers Lions opsagt samarbejdet med Jacob Sørensen.