Løverne varmer op i Malmø

23. februar 2011

Randers Lions drager igen i år på træningslejr i Malmø, for at forberede sig på sæsonen. Træningslejren indledes fredag den 8. april og slutter søndag den 10. april med et træningsløb, hvor Malmø klubben Gnistornas kørere også deltager.

- Vi var meget glade for at være i Malmø sidste år og træningen der ovre var helt sikkert med til, at vi fik en god sæson. Derfor glæder vi os meget til at komme tilbage og forberede os på 2011, som bliver en ekstrem spændende sæson for os, hvor vi skal gøre os gældende i både 1. og 2. division, siger holdleder Janus Millard.

Ud over Randers Lions kørerne deltager også flere af Kronjyllands Speedway Clubs Oldboys kørere i træningslejren.