Kenneth Kruse Hansen vandt i Boxen

6. februar 2011

Randers Lions nye topkører Kenneth Kruse Hansen sikrede sig den bedst tænkelige start på 2011-sæsonen, da han lørdag aften strøg helt til tops ved Indoor Speedway Show i Jyske Bank Boxen i Herning, efter en finalesejr over blandt andet Nicki Pedersen.

- I den første start i finalen styrtede Michael Jepsen Jensen og i omstarten tog Nicki starten, men så kørte jeg forbi ham og vandt. Det var en fantastisk oplevelse og sikke en start på sæsonen, fortalte en glad Kenneth Kruse Hansen efter løbet.

Allerede fredag aften beviste Hansen, at han var i storform, da han blev nummer tre i finalen i det første løb i Herning.