Uffe Kidmose til Randers Lions

21. oktober 2010

Randers Lions har skrevet kontrakt med den 16-årige Uffe Kidmose Hansen, der i år har kørt 1. og 2. division for Holstebro Speedway Klub.

- Uffe har stået højt på vores ønskeliste i snart halvandet år. Så vi er naturligvis meget glade for, at vi endelig har fået en aftale i stand med ham og vi glæder os til at have ham på holdet til næste år, siger holdleder Janus Millard.

Uffe Kidmose Hansen kørte i 2009 fire matcher for Grindsted Speedway Klub, blandt andet med Løvernes Simon Anders Werner.