Krister Jacobsen til Randers Lions

28.september 2010

Randers Lions Speedway har sikret sig den første forstærkning til den kommende sæson i 1. Division, ved at skrive kontrakt med Krister Jacobsen, der i år har kørt i den danske 1. Division og Superliga for Holsted Speedway Klub.

- Krister Jacobsen har længe stået højt på vores ønskeliste over forstærkninger til 2011, så vi er naturligvis meget glade for, at vi nu kan præsentere ham som ny mand i løvevesten. Vi har store forventninger til, at han kan være en af de bærende kræfter for Randers Lions i den kommende sæson, siger holdleder Janus Millard.

Udover at køre i Danmark har Krister også kørt to sæsoner for den polske klub Krosno.

Læs mere om Krister Jacobsen på www.jacobsenracing.dk